ÅBNINGSTIDER

tirsdag 18-20 Baggesensgade
onsdag 17-19 Baggesensgade
torsdag 17-19 Baggesensgade

Telefon i åbningstiden: 28 25 53 20

 

Dansk English

 

Privatlivspolitik

 

 

I Retshjælpen Rusk prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. I denne privatlivspolitik kan du læse, hvordan vi håndterer de oplysninger, vi kommer i besiddelse af, når du er klient hos os.

 

1. Dataansvar

 

Retshjælpen Rusk er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Vores juridiske oplysninger er følgende:

 

Retshjælpen Rusk
Baggesensgade 3, st.
2200 København N
CVR: 34672776

 

 

2. Formål med behandling og kategorier af personoplysninger

 

Hvis du er klient Retshjælpen Rusk eller potentiel klient, behandler vi som udgangspunkt dine oplysninger for at kunne yde juridisk rådgivning til dig om den eller de problemstillinger du har henvendt til Retshjælpen Rusk om.

 

Vi kan efter omstændighederne behandle dine identitets-, kontakt- og professionelle oplysninger, herunder navn, cpr-nummer, e-mailadresse, telefonnummer, din privatadresse, din stilling, din uddannelsesmæssige baggrund og oplysninger om vores forretningsmæssige relation. Desuden behandler vi oplysninger om finansielle forhold, såsom skatteoplysninger. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

 

Afhængig af de konkrete omstændigheder i den eller de sager, vi bistår dig med, kan vi ligeledes behandle følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a eller f, og/eller oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.

 

 

3. Modtagere

 

Vi behandler oplysningerne fortroligt og videregiver generelt ikke oplysningerne til tredjeparter. Dette kan dog ske til specifikke klienter, modparter, myndigheder og/eller domstole, hvis det sker som led i sagsbehandlingen i din sag.

 

Oplysningerne overføres ikke til lande uden for EU/EØS, med mindre dette sker til en specifik klient, modpart, domstol eller lignende. I så fald vil sådanne overførsler ske i overensstemmelse med persondataforordningens art. 49.1,b-e.

 

4. Sikkerhed

 

Vi har en række interne procedurer og politikker, der sikrer, at vi lever op til vores sikkerhedsstandarder og således opfylder kravene om implementering af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet.

 

Hvis du har behov for at sende os følsomme personoplysninger, anbefaler vi, at du benytter kryptering, fx sikker e-mail eller kodebeskyttet fil (Word eller PDF format).

 

 

5. Pligtmæssig information

 

Skal vi foretage registreringer på vegne af dig i offentlige serviceløsninger så som minretssag.dk, skal vi være i stand til entydigt at identificere dig over for myndigheden. For at kunne levere vores ydelse til dig, vil det derfor ofte være nødvendigt, at vi er i besiddelse af dit CPR-nummer.

 

 

6. Dine rettigheder

 

Du har følgende rettigheder:

(a) Du har ret til at anmode om indsigt, berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger.

 

(b) Du har også ret til at modsætte dig behandlingen af dine personoplysninger og få behandlingen af dine personoplysninger begrænset

 

(c) Særligt har du en ubetinget ret til at modsætte dig behandling af dine personoplysninger til brug for direkte markedsføring.

 

(d) Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.

 

(e) Du har ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).

 

(f) Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

 

 

 

7. Ændringer af privatlivspolitikken

 

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

 

 

 

8. Kontakt

 

Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte Retshjælpen Rusk på kontakt@rusklaw.dk eller telefon +45 28 25 53 20